I går var det så 3. søndag i advent. Det er utroligt som tiden løber. Jeg har ikke i hele december én weekend uden en eller anden form for aftale, men det gør mig faktisk ikke så meget.
Vi brugte søndagen herhjemme med at rydde op og slappe af efter julefrokost i madklubben lørdag aften. Det var rigtig hyggelig bare at nusse omkring og ikke lave alverden.
Næste weekend har jeg julefrokost med de skønne jyske madammer og om søndagen julehygge med de bedste venner og deres skønne unger. Og så er den weekend jo ligesom gået.
Jeg tæller også ned til juleferie... I dag var der 9 arbejdsdage tilbage (holder først den 22/12!!) men den sidste dag er heldigvis meget afslappet med julesang i kirken og hygge i klasserne.
En mindre sjov ting ved at det snart er januar er, at jeg så også snart skal skifte klasser. Lige nu er jeg på 5. årgang og den 23. januar starter jeg op i 4. årgang. Jeg ville helst have været blevet - har jo fået et rigtigt godt forhold til eleverne nu, men hende som er på efteruddannelse kommer jo tilbage og skal have "hendes" klasse igen. Men det skal nu nok gå - der er jo spændende udfordringer ved det hele!
mandag den 12. december 2011
søndag den 4. december 2011
Travl travl weekend
I dag er det 2. søndag i advent og dermed er vi kommet endnu tættere på jul.
Det har været en travl weekend her i huset. Morten har været til julefrokost med jobbet fredag aften. Lørdag slog Lærke sig for første gang sådan for alvor og til middag kom næsten hele mødregruppen til julefrokost. Og i dag har svigermor så fødselsdag, så vi har fejret hende hele eftermiddagen/ aftenen, lige indtil Lærke skulle hjem og sove.
Lærke var også godt brugt da vi kom hjem, og faldt næsten i søvn med det samme.
Nu vil jeg snart finde sengen også, for en ny uge truer med masser af nye udfordringer!

torsdag den 1. december 2011
1. december 2011
Så blev det ENDELIG december, men der er ikke meget der tyder på sne eller vintervejr. Det hele regnede væk i dag, men skidt. Sne skal nok komme, og når man som jeg, skal køre ca 30 minutter hver vej på arbejde, så må sneen egentligt godt blive væk indtil den 22. - 23. december.
I dag havde vi juleklippedag på skolen, så alle klasser og gangarealer kunne blive behørigt pyntet, og det gik heldigvis rigtig godt.
Min klasse valgte at satse på en guirlande, og jeg skal love for, at de var ihærdige. Jeg har kun 15 elever i min klasse, men de præsterede at sammensætte en 51 m lang guirlande, som jo så også skulle hænges op. Det viste sig at være et større problem end som så, men det er jo også en læreproces for eleverne.
Dele af guirlanden kom dog op i klassen, og resten blev kasseret efter opmåling.

onsdag den 30. november 2011
Og det skete i de dage
Så er det i morgen... Vi skriver 01.12.11 og det er dermed december. Det er den sidste måned i 2011 og inden længe skal vi hoppe ind i det nye år og dermed skrive 2011.
Det er, for mig, den skønneste måned i hele året. Det er hyggen, som gør det for mig. Jeg elsker julen og alle forventningerne. Og juleshopping er også i høj kurs her:
Jeg ved godt mange mener, at det at skulle juleshoppe er noget fanden har skabt i vrede, men så længe man har en idé om, hvad man skal købe, så er det altså ikke så slemt. - Og hvis man så samtidig har mulighed for at komme i butikkerne i dagtimerne - inden 15 - så gør det selvfølgelig tingene nemmere!
GLÆDELIG 1. DECEMBER (imorgen!)!!

søndag den 27. november 2011
1. søndag i advent
Så tænder vi et lys i kvæld er en utrolig smuk sang, som jeg lærte i folkeskolen. Det er en sang om den mørke tid, men også det vi tænder lysene for - nemlig en masse positive ting.
Første vers lyder således:
Så tænder vi et lys i kvæld,
vi tænder det for glæde,
Det står og skinner for sig selv
og os, som er til stede,
Så tænder vi et lys i kvæld,
vi tænder det for glæde.
Og lige glæde er jo en stor del af december. Glæden ved hyggen sammen med familien og venner og forventningens glæde hele december og især på juleaftensdag, hvor tiden altid går SÅÅÅÅ langsomt.
Jeg glæder mig meget til december, og imorgen skal der julepyntes i det lille hjem, når altså lige de mange møder er overstået på arbejdet!

mandag den 21. november 2011
Mørkere tider og lys over alt
Det er jo ikke den store hemmelighed, at vi er gået ind i den mørke tid, hvor det er mørkt når vi står op og faktisk også er det, når vi kommer hjem fra arbejde. Men det er også en fantastisk hyggelig tid, hvor der er lys over alt, og jeg glæder mig især til, at alle får sat lys(kæder) op på deres buske og træer i haverne og til at byerne får hængt deres julelys op i lygtepælene. Der er ikke noget mere hyggeligt når man er ude og køre, at der er lys over alt. Det forskubber ligesom alt det mørke og gør det nemmere at overkomme alle de "sorte timer".
lørdag den 19. november 2011
Forventningens glæde og skuffelsen der ofte følger.
Kender du det..? Du glæder dig rigtig meget til noget, og når det så sker, så bliver man skuffet ud over alle grænser..?
Sådan havde jeg det i dag. Et stort opslået julemarked med en efter sigende MEGET kreativ dame skuffede fælt.
Jeg havde glædet mig meget, for det havde af "jungletrommerne" lydt, at det var det mest inspirerende julemarked her i nærheden, men sådan var det i min optik SLET SLET ikke.
Jo der var fine glas ting og nogle enkelte nisser, men det virkede slet ikke som om, at det var hjemmelavet og slet ikke hjemme designet. Alene pakningen af tingene gjorde at jeg satte spørgsmålstegn ved det hele.
Men efter små 10 minutter var jeg ude igen, for det var slet ikke noget for mig!
Jeg er egentlig sikker på, at nogle af julemarkederne på ældrecentre i området ville være mere inspirerende for mig!

tirsdag den 15. november 2011
I'm BACK!
Nå, nu må det da vist være på sin plads, at jeg vender tilbage til bloggen.
Det har været en lang og til tider hård periode, hvor jeg slet ikke har blogget. Jeg startede nyt job i august, og det har sgu været hårdt med masser af nye indtryk og en masse nyt ansvar!
Og ud over det, så har Lærke være noget så syg i perioder. Det var som om, da det stod på, at det aldrig skulle ende, men det gik jo over. Men nu er hun syg igen - eller det vil sige, at hun har en forfærdelig hoste, men ingen "sygdom" som sådan. Hun får noget hostesaft, som skal gøre slimet nemmere at hoste op, så håber det hjælper hurtigt!
Nu nærmer vi os snart 1. søndag o advent, og vi går ind i den tid på året, som jeg nok holder mest af. Jeg er en total julefreak, og jeg glæder mig hvert år til at skulle juleshoppe og pakke gaver ind og lave julekort m.v.
Den 26. november tager vi hul på julen her i familien, da vi på den dag har den store fælles juledag med hele min familie og også min morbror og hele hans familie. Det er fast tradition hver 1. søndag i advent, men i år har vi lige rykket det en dag, da der er folk der kommer langt fra, og skal køre langt for at deltage.
Jeg glæder mig til dagen, da den står på tur i plantagen og julebag i lange baner. Og selvfølgelig glögg og æbleskiver i spandevis!
Ihh, det bliver en dejlig december er jeg sikker på!

mandag den 8. august 2011
Tilbage til hverdagen
Efter en længere pause fra bloggen, håber jeg nu at kunne vende tilbage med fornyet kraft... Vi har lige holdt 3 ugers ferie sammen alle 3 og det har været så skønt bare at være sammen uden stress! Vi har været aktive, men kun i det omfang vi gad. Næsten hver dag har vi lavet et eller andet, og toppen var nok, da vi tog en overnatning i Flensborg. Hvor er det dog en skøn by.
Vi var dernede i høj solskin, og vi gik fra hotellet i Flensborgs nordlige del og ned til Strøget. Det var noget nemmere at gå derned, end at gå hjem, for der er da egentligt nogle grumme bakker i den by!
Ellers shoppede vi i Kolding Storcenter, var i Jyllands Park Zoo og i Legoland med Lærkes kusine (og forældre selvfølgelig).
Nu melder hverdagen sig så med et brag. Jeg har nemlig fået job i Nørre Snede og er startet i dag. Lærke var tilbage i vuggestuen og Morten tilbage på pinden på hans job. Og det endda med overarbejde! Men det havde han på en måde forventet, for det job har svært ved at undvære ham, og vi har været MEGET imponeret over, at arbejdet ikke har haft ringet andet end én gang imens vi holdte ferie, for de plejer at kime Morten ned, lige så snart de står med det mindste problem!
onsdag den 27. juli 2011
Jeg har fået en blog award!
Jeg har fået en blogaward af Anja fra Zoomsnoren, og det er jeg meget stolt over! Sikke da en ære, og så fordi jeg er kreativ. :o) Det skal lige siges, at det er på Kreakager, jeg har fået den!
Reglerne for awarden er:
1. Man skal linke til den, man har fået awarden af.
2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere, der har færre end 100 faste læsere.
3. Man skal svare på 5 spørgsmål.
1. Man skal linke til den, man har fået awarden af.
2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere, der har færre end 100 faste læsere.
3. Man skal svare på 5 spørgsmål.
1. spørgsmål:
Hvorfor begyndte du at blogge ?
Jeg nedlagde min gamle hjemmeside, men manglede et sted, hvor jeg kunne formidle nogle af de ting, som jeg laver i fritiden. Og her er blogs jo det oplagte valg.
Hvorfor begyndte du at blogge ?
Jeg nedlagde min gamle hjemmeside, men manglede et sted, hvor jeg kunne formidle nogle af de ting, som jeg laver i fritiden. Og her er blogs jo det oplagte valg.
2. spørgsmål:
Hvilke blogs følger du?Jeg følger primært kreative blogs, men det er alt fra syning til kort og kager. Elsker at snuse rundt på nettet, for at finde inspiration til kreative udfoldelser!
3. spørgsmål
Favoritfarver?
Jeg er meget rød, men er generelt ikke farve kritisk. Jeg har stor kærlighed til alle farver og nuancer.
4. spørgsmål
Favoritfilm?
Åhh, nu er jeg nok det, som mange ville kalde en film nørd, så der er MANGE! Men hvis jeg skulle vælge én ud, så er det nok The Shawshank Redemtion (Et liv udenfor), da den virkelig sætter nogle tanker i gang hos mig. Af andre kan nævnes 7 Pounds, Enchanted og Beauty and the Beast (tegnefilm).
5. spørgsmål
Hvilke lande vil du besøge og hvorfor?
Igen er der mange om buddet. Jeg VIL til Australien da jeg har familie dernede, og jeg VIL til USA for at opleve storheden derovre. Ellers har jeg ønsker om at komme til Italien, Kroatien og Rusland.
Hvem skal jeg så sende awarden videre til...? Jo - det må blive de følgende:
Marianne med Kager skal der til for hun er bare SÅ super dygtig.Lupe med hendes skønne blog om alt mellem himmel og jord!
Kagedage, fordi jeg altid savler over hendes mange indlæg.
Trylleæblet fordi jeg ofte kan fide god inspiration her!
og sidst men ikke mindst: Kageteenageren for alle de skønne opskrifter og ideer!
- Tak et kig på bloggene, det kunne jo være du blev fanget! :o)
onsdag den 11. maj 2011
Indbydelser til 1 års fødselsdag
Så er der sendt indbydelser ud til den nærmeste familie, om Lærkes 1 års fødselsdag... De er blevet så fine - med billed af Lærke og fin skrift osv. Jeg fik dem lavet på Vistaprint.dk og fra jeg havde bestilt til jeg havde dem herhjemme gik der ikke mere end 4 dage (til trods for at der stod i bestillingen, at der ville gå op til 14 dage inden de var fremme.)
Nå, men i skal da ikke snydes for billedet, som er på invitationen (taget skærtorsdag 2011, den dag, hvor hun blev 10 måneder gammel):
søndag den 8. maj 2011
Mors dag
I dag har været en skøn dag. Mors dag - den første i min karriere som mor!
Jeg fik lov til at sove længe, da det var Mortens "tur" til at stå op sammen med Lærke, og da jeg kom op, var det til to fine gaver. Den ene var specifik fra Lærke og den anden fra Morten.
Jeg startede med at åbne gaven fra Morten, og det var en Smart Box (gavekort) til lidt velvære, så jeg skal til Silkeborg en dag og have en skøn ansigtsbehandling... Behøver jeg sige, at je gglæder mig?
I den anden gave var der en hjerte medaljon med plads til to billeder. Så nu skal jeg have fundet et par billeder af Lærke, som kan tilpasses i størrelsen, så hun altid er med mig.
Efter at Lærke var færdig med at sove, tog vi om til Lærkes Farmor og Farfar, for Farmor skulle have hendes mors dags gave: et gavekort til Golfshoppen + lidt godt chokolade.
Og vi sluttede af ved Mormor og Morfar med en fælles Mors og Fars dags gave: to billetter til Linje 3's show i MCH.
mandag den 2. maj 2011
Vuggestue start
Så er Lærke blevet så stor, at hun er startet i vuggestuen. Det er et nyt og spændende liv, som kører den lille dame træt på en hel ny måde.
I sidste uge startede hun op om tirsdagen (mandag var jo 2. påske dag) og vi fik en meget træt datter hjem efter blot en time deroppe.
Hele ugen blev brugt deroppe med aflevering omkring 9.30 - 10 og afhentning lige inden 12. Alle dage har været positive og hun har været i godt humør både ved afhentning og aflevering.
Men i weekenden har hun været meget Mor og Far syg. Vi har ikke kunnet få lov til at gå nogle steder, uden at hun har været ked af det, men her til morgen var det vist ok igen.
søndag den 24. april 2011
Kagen til Julian
Julian er min studievenindes store dreng. Han blev 2 år i fredags, og skulle selvfølgelig have en kage. Han er skudt i Babapapa, så det skulle kagen gerne bære præg af.
Det er 3 chokoladebunde med lys chokoladeganache lavet på Marabou med Daim og et lag jordbær/ mascaponecreme med friske jordbær.
Overtræk og pynt er af Wilton fondant.
Det er 3 chokoladebunde med lys chokoladeganache lavet på Marabou med Daim og et lag jordbær/ mascaponecreme med friske jordbær.
Overtræk og pynt er af Wilton fondant.
onsdag den 13. april 2011
Stilhed
Der har været en øredøvende stilhed her på bloggen, da der har været en masse at se til i den sidste måneds tid. Vi er ved at være klar til at Lærke skal ud og passes, og have nogle andre stimuli end dem vi kan give herhjemme.
Efter et par opkald til pladshenvisningen her i byen, fik vi at vide, at der INGEN chance var for, at Lærke kunne komme i vuggestue, selv om det var det vi helst ville for hende.
Dette affandt vi os så med og fik derefter tildelt en sød dagplejer, og hende nåede vi også at have et godt opatartsmøde med, men for at det ikke skulle være løgn, så ringede de fra vuggestue pladsanvisningen dagen efter mødet, for at sige, at nu var der altså en plads til Lærke i en af de to vuggestuer, som vi havde ønsket i sin tid.
Så nu er det på skinner, at Lærke skal starte i vuggestue efter påsken. Lærke og jeg var på besøg i gruppen, som Lærke skal tilhøre - "Spilopperne" i mandags, og Lærkes kommende kontakt pædagog var meget imponeret over Lærke, for der var ingen generthed over for hverken pædagoger, pædagogmedhjælperne eller de andre børn.
Så det bliver spændende. Nu skal vi "bare" have Lærke vænnet af med hendes vane med at skulle have en flaske at ligge med, for at hun kan sove... Det bliver nok en udfordring!

fredag den 4. marts 2011
Macarons
Endnu et punkt på listen over ting, som jeg vil have afprøvet inden længe er de efterhånden meget berømte macarons. De ser SÅ lækre ud og man kan jo lave dem i en million forskellige farver... Mon ikke jeg skulle prøve mig frem med nogle forårsfarver og så med en lille ganach imellem..? Så kan man da ikke andet end blive i godt humør!
søndag den 27. februar 2011
Fødselsdag for svigerfar
Min svigerfar blev 67 i går, og det skulle selvfølgelig fejres, som sig jo hør og bør!
Vi skulle være omme ved svigerforældrene til eftermiddagskaffe, og så gik turen ellers forbi mine forældre, for at aflever Lærke til pasning, mens vi andre tog på A.H.B. i Lund. Én af fordelene ved at have sådan én i nærheden - det er DÆLME god mad.
Efter maden tog vi tilbage til mine forældre for at hente Lærke, men bette pigen sov, så vi endte med at se de 10 sange ved Melodi Grand Prix. (Noget juks - men det er en anden sag!)
Lidt over 10 pakkede vi en stadig sovende pige sammen, og kørte den korte tur hjem, hvor Lærke blev lagt i sin egen seng, og bare sov videre (selv om hun var vågen hele turen hjem!).
onsdag den 23. februar 2011
Ny blog
Jeg har oprettet en ny blog til alt det der har med mine kager at gøre... Den hedder Krea Kager og hvis du vil, så kan du se den her: Krea Kager
søndag den 20. februar 2011
Endnu et familiemedlem er kommet til verden.
I nat kl 02.52 blev jeg faster for anden gang. Min lillebror og hans kæreste blev forældre til en lille (stor) dreng på 3900 gram og 54 cm. Jeg glæder mig meget til at se Junior og de stolte forældre.
torsdag den 17. februar 2011
Træningsopstart
Jeg har i alt alt alt for lang tid IKKE lavet noget specielt fysisk. Det kan jo desværre ses efterhånden plus min graviditet har ikke gjort sagerne bedre.
Så nu skal der ske noget.
I dag har jeg så været til en prøve time i LOOP Fitness og det var faktisk helt godt. Jeg har fået 10 dages prøve periode og skal så derefter beslutte mig for om kfi vil fortsætte eller ej.
I morgen bliver en skøn dag med datteren og manden. Vi skal på shoppe tur når manden får fri. Og så bliver det endnu en skøn weekend kan jeg mærke.
GOD WEEKEND til alle derude i Blogland.
Published with Blogger-droid v1.6.5
mandag den 7. februar 2011
Tiden løber
Nu er det vist ved at være tid til et nyt indlæg her på bloggen.
Der er sket så meget siden sidst, at jeg som knap kan huske det.
Lærke vokser så hurtigt synes vi, og hun pludre så lystigt, at vi somme tider kan have hele samtaler med hende.
Hun bliver stadig fotograferet af vores veninde - en gang i måneden, og i skal da lige se et par stykker af de sidste:
Jeg er begyndt at kigge efter jobs, men hvor er det en utaknemmelig opgave, for der er virkelig ikke noget at komme efter som lærer.
Gad vide hvad fremtiden bringer?
tirsdag den 11. januar 2011
Efter dagen
Så kom jeg godt på den anden side af den store dag. Jeg havde nogle skønne dage med fejring - først med venner, dernæst bare Morten og jeg og sidst men ikke mindst med familien + "det løse".
Jeg fik en masse penge i gave, så nu skal jeg have bestilt tid til foddame (er gjort), bestilt den lampe jeg har ønsket mig i et halvt års tid efterhånden (er gjort + skal hentes i Århus den 20!!!) og have bestilt tid til tatovering. Skal bare lige have fundet ud af, hvem jeg skal vælge... Frank D. som alle anbefaler eller Keld som lavede den jeg allerede har...
Nå, men her er et billede af den lampe jeg har købt og bare venter på nu:
Den hedder "Lounge" og er fra Bolia |
tirsdag den 4. januar 2011
The big 3 - 0
På torsdag... Det er en skelsættende dag, for der fylder jeg 30. Der er noget skræmmende i at sige, at nu bliver jeg 30, men det er faktisk ikke fordi jeg er ked af at blive 30... Nu bliver jeg "voksen" - hvilket egentligt er meget praktisk, eftersom jeg både er gift og har et barn... Men ok - man er vel kun så gammel som man føler sig, og jeg føler mig ikke meget mere end 29,5 år. ;o)
Abonner på:
Opslag (Atom)