søndag den 27. februar 2011

Fødselsdag for svigerfar

Min svigerfar blev 67 i går, og det skulle selvfølgelig fejres, som sig jo hør og bør! 

Vi skulle være omme ved svigerforældrene til eftermiddagskaffe, og så gik turen ellers forbi mine forældre, for at aflever Lærke til pasning, mens vi andre tog på A.H.B. i Lund. Én af fordelene ved at have sådan én i nærheden - det er DÆLME god mad.

Efter maden tog vi tilbage til mine forældre for at hente Lærke, men bette pigen sov, så vi endte med at se de 10 sange ved Melodi Grand Prix. (Noget juks - men det er en anden sag!)

Lidt over 10 pakkede vi en stadig sovende pige sammen, og kørte den korte tur hjem, hvor Lærke blev lagt i sin egen seng, og bare sov videre (selv om hun var vågen hele turen hjem!). 

Men det var en skøn dag, hvor jeg også fik lov til at holde min nye lille nevø for første gang. UHA hvor er han lille i forhold til Lærke!

onsdag den 23. februar 2011

Ny blog

Jeg har oprettet en ny blog til alt det der har med mine kager at gøre... Den hedder Krea Kager og hvis du vil, så kan du se den her: Krea Kager

søndag den 20. februar 2011

Endnu et familiemedlem er kommet til verden.

I nat kl 02.52 blev jeg faster for anden gang. Min lillebror og hans kæreste blev forældre til en lille (stor) dreng på 3900 gram og 54 cm. Jeg glæder mig meget til at se Junior og de stolte forældre.

torsdag den 17. februar 2011

Træningsopstart

Jeg har i alt alt alt for lang tid IKKE lavet noget specielt fysisk. Det kan jo desværre ses efterhånden plus min graviditet har ikke gjort sagerne bedre.

Så nu skal der ske noget.

I dag har jeg så været til en prøve time i LOOP Fitness og det var faktisk helt godt. Jeg har fået 10 dages prøve periode og skal så derefter beslutte mig for om kfi vil fortsætte eller ej.

I morgen bliver en skøn dag med datteren og manden. Vi skal på shoppe tur når manden får fri. Og så bliver det endnu en skøn weekend kan jeg mærke.

GOD WEEKEND til alle derude i Blogland.
Published with Blogger-droid v1.6.5

mandag den 7. februar 2011

Tiden løber

Nu er det vist ved at være tid til et nyt indlæg her på bloggen.

Der er sket så meget siden sidst, at jeg som knap kan huske det.

Lærke vokser så hurtigt synes vi, og hun pludre så lystigt, at vi somme tider kan have hele samtaler med hende.

Hun bliver stadig fotograferet af vores veninde - en gang i måneden, og i skal da lige se et par stykker af de sidste:

Jeg er begyndt at kigge efter jobs, men hvor er det en utaknemmelig opgave, for der er virkelig ikke noget at komme efter som lærer. 

Gad vide hvad fremtiden bringer?