mandag den 5. november 2012

Sygemelding

Nu kom det så til en sygemelding, pga smerter ved for meget fysisk aktivitet. Det er noget øv, men har længe haft ondt, når jeg har overanstrengt mig, så da jeg i sidste uge var tilbage på arbejde for en kort bemærkning, fandt jeg da virkelig ud af, at det bare ikke går.

Der er masser af trapper på skolen, samt der er forholdsvis langt fra lærerværelset til elevernes klasselokaler. Den kombination var ikke lige noget, som min krop var med på.

Det er bare så øv, for det var rent luksus at komme ind i "mine egne" klasser, med elever som jeg kender og holder af. Det er to skønne klasser og skemaet var faktisk til at arbejde med. Jeg kunne mærke allerede første dag, at de ikke havde glemt mig, og at de stadig havde lyst til at jeg var der.

Fredag kom den nye vikar, og de stillede sig næsten på bagben pga. at de ikke kendte hende. Det var der INTET af med mig, så det gjorde mig en smule glad.

Nu er der reelt kun 7 dage til jeg går på barsel, så er træt af, at det skulle ende med denne sygemelding, men der er jo ikke nogle der efter fødsel og barsel siger tak for at jeg overanstrengte mig inden, så jeg vælger at passe på mig selv, og så må alt andet stå standby i mellemtiden. :)

onsdag den 29. august 2012

Kort til barnedåb

Efter at have opdaget Pinterest, er der åbnet en hel ny inspirerende verden for mig.

Det er da også der jeg har fundet inspirationen til dåbskortet til Jakob, som jeg har lavet for mine svigerforældre, så de kan give det til ham.

Jeg synes det kan være svært at lave et kort til en dreng, uden at det bliver for tuttenuttet, og er egentligt heller ikke sikker på, at det er lykkedes her. Men eftersom Jakob stadig er baby (han er fra maj), så synes jeg det er ok.

Anyway - here goes:


søndag den 12. august 2012

Stakket kage

Så fik jeg lov til at lave min første stakkede kage - og så endda en fiiiiin bryllupskage!

Kagen er til S og M, som skulle giftes i går, og de havde træer og blade som tema til brylluppet.

I kagen er der Toblerone ganache og hindbærmousse.


mandag den 6. august 2012

Feriebarn

Fra i fredags til i morgen tirsdag, har Lærke været på ferie med Mormor og Morfar. De har været i sommerhus og i dag modtog vi et skønt postkort fra Lærke, hvor hun har tegnet et par ting og så har Mormor skrevet at det var fra Lærke.
Jeg smilte over hele hovedet da jeg så det postkort, for det var da skønt at få sådan en hilsen.
I morgen skal jeg så op og hente hende hjem. Jeg glæder mig til at se hende igen- synes savnet har været meget stort. Så nu håber jeg bare, at hun vil med hjem igen. :0)

lørdag den 4. august 2012

Siden sidst

Hold da op, denne side er blevet forsømt.

Der er sket sååå meget spændende siden sidst, og jeg skal forsøge at opdatere en smule.

Jeg er stoppet med at arbejde på N.S. Skole, da mit vikariat var overstået. Det er en skam, men der er bare ikke mere at komme efter - heller ikke på så mange andre skoler. :(

Lærke vokser og vokser, og kan efterhånden gøre sig helt forståelig i tale, så det hjælper meget på hverdagen, at hun kan fortælle hvad hun vil og ikke vil. Hun er en meget bestemt dame - og hun har temperament. Og så er hun da heller ikke bleg for at kommandere med Far og Mor.

Den største forandring er dog, at Lærke skal være storesøster. Til december kommer endnu en prinsesse til familien, og det bliver så skønt (og hårdt) med en lille ny.
Der er mange overvejelser og bekymringer omkring sådan en lille ny, men det hele bliver overskygget af de små puf og spark der kommer inden i maven.

Og på den kreative side, så kommer der inden længe (næste weekend) en stor bryllupskage til en barndomsvenindes lillesøster. Og så lige et par andre kager i løbet af august og september.

Et lille pletskud af Lærke