I søndags havde vi palmesøndag, som vel egentligt er starten på påsken. I morgen er det så skærtorsdag og fredag langfredag, og så er påsken endelig i gang. Dette år falder påsken meget tidligt, og det kan da nok lige mærkes på vejret. De sidste dage har været skønne med masser af sol - dog koldt, men nu lader det til, at vi IGEN skal til at trækkes med sne og isglatte veje. Nu synes jeg efterhånden det burde blive forår! :)
I vores påske skal vi ikke en masse. Torsdag står på mødregruppe og fredag på vennebesøg til aftensmad. Søndag har vi påskefrokost, så lidt "mad orgie" bliver der da. Det er egentligt sjovt, som mange mennesker forbinder højtiderne med masser af mad (og alkohol).
Vi spiser ikke noget højtids typisk som f.eks. lam, men det bliver da til både æg, kylling og et par påskeæg. Vi har selvfølgelig sørget for, at Lærke har fået et påskeæg fra os, og der er ligeledes et fra Mormor og Morfar. Så må vi se, om der kommer flere.
I mødregruppe i morgen skal Lærke give påskeæg til de andre unger. Det glæder jeg mig til at se, hvordan det kommer til at gå. :)
God påske til jer alle - med eller uden mad orgie!
onsdag den 27. marts 2013
mandag den 18. marts 2013
At hækle for et godt formål
Jeg er blevet ret glad for at hækle. Det er dejlig afstressende og på en måde utroligt tilfredsstillende, når man kan se, at der sker noget, når man svinger nålen.
Nu er jeg så faldet over en god sag, som jeg meget gerne vil være med til at fremme: hæklede blæksprutter til neonatal afdelingerne rundt om i Danmark. Sprutternes tentakler minder de for tidligt fødte om navlestrengen i mors mave, og det giver en tryghed, som de måske kan mangle, når de kommer til verden alt for tidligt.
Billedet er lånt fra Sprutte Indsamling's Facebook side og viser den første sprutte, som blev doneret. Drengen hedder Valdemar og er født i 27. uge + 2 dage - og som det kan ses på billedet, er han en rigtig puttegris.
Hvis du/ i vil være med til at gøre en god gerning til lige DIT sygehus, så hop ind på enten Facebook siden: Sprutte Indsamling eller hjemmesiden, som indtil videre er der, hvor det store overblik kan fås: Lutter Idyl.

Abonner på:
Opslag (Atom)