Ihh

Prøv lige at se hvad Fru Hygge giver væk til en heldig...

Lærke bliver større

Lærke blev 4 måneder gammel i sidste uge... Jeg synes stadig hun lige er kommet, men er glad for, at hun ikke er helt så lille mere. Og lille kan man vist ikke betegne frøknen mere (i forhold til andre på 4 måneder). Vi var til åbent hus hos sundhedsplejerskerne igår og Lærke kan nu præstere en kampvægt på 7,69 kg og så målte sundhedsplejersken hende til at være 62 cm, men det er jeg ikke lige helt enig med hende i. Har selv prøvet at måle hende herhjemme - ligesom sundhedsplejersken gør det, og jeg måler hende til 64 cm... Men skidt. 

Det der er vigtigst er jo, at hun har der godt, og at hun trives. Og det gør hun. Hun er en lattermild pige, som dog har temperament... Gad vide hvor hun har det fra..? :o)

Da hun blev 4 måneder gammel, fik hun også lov til at smage frugt mos for første gang. Jeg havde frygtet at det ville blive en kamp, men hurtigt fandt hun ud af at åbne munden, når skeen kom "brummende". Det var en sød mos hun fik lov at starte med, og det kan være det er derfor, at hun ikke er såååå pjattet med sveskemosen. Men om ikke andet, så kan man se, at hun får det at spise... Hun er som oftest brun i det meste af hovedet. :o)

Hun er også blevet meget optaget af sit spejlbillede og også hendes aktivitetsbøjle og Bien Bent får nogle historier. Bien Bent er en lille bi på en klemme, som hun har til at hænge fra autostolen. Den er fra Lamaze.

Nå, men et lille billede af vores vidunder fra idag, hvor hun sad lidt i forenden af vuggen (hun er blevet noget mere stabilt siddende) og legede med aktivitetsbøjlen.

Lykkes barnedåb

Lærkes kusine og min niece skulle døbes igår, og jeg havde fået lov til at lave kage til hende.

Det blev der følgende ud af: (det er lyse og mørke bunde med Marabou ganach og jordbær/ mascaponecreme)

Opdatering på forrige indlæg.

Det gik heldigvis godt med den lille piges operation... Er meget lettet på forældrenes vegne. Nu håber jeg så, at hun ikke skal mere igennem!

Alle mine tanker og krydsede fingre!

Imorgen kl 8 skal en bekendt have sin knap 4 måneder gamle datter igennem hjerne operation nr. 3. Hun fik vand i hovedet som helt spæd, og hun har kæmpet siden. De troede ellers på et tidspunkt, at operationen var gået godt og det gik fremad, men lillepigen fik et tilbagefald og fik endnu engang vand i hovedet. Nu har jeg så fået at vide, at hun skal opereres igen imorgen tidligt, for at få et nyt dræn system sat ind. Det er jo selvfølgelig ikke en nem operation, for lillepigens hjerne er også klappet sammen (jeg ved ikke præcist hvad det betyder), men det gør i hvert fald, at operationen bliver sværere end den var i forvejen...

Nå, men imorgen skal hun så opereres igen, og moderen er selvfølgelig skræmt og bange for at lillepigen skal dø under operationen, hvilket jeg sagtens kan sætte mig ind i.

Jeg kan ikke forstå at verden kan være så OND mod så lille en pige - synes det er DYBT URETFÆRDIGT at hele den lille familie skal igennem så svær en periode. Jeg bliver sur på det hele og mit eget hjerte græder, for tænk hvis det var os - og så bliver jeg taknemmelig for, at jeg har en datter der ikke har det skidt og er født uden sygdom!

På fredag

Før jeg fødte Lærke, fik jeg en underlig "bobbel" i munden - på indersiden af læben nærmere bestemt. Jeg spurgte min egen læge, om det var noget han kunne hjælpe mig af med, men han henviste til øre, næse & halsklinikken i Herning, for den var for stor til, at han ville pille ved den.

Den, fandt jeg så ud af, er en spytkirtel, som er tilstoppet, hvilket resulterer i, at den vokser sig større og større, dog uden at det bliver sådan, at man ikke kan lukke munden. Egentligt kan man heller ikke se den ude fra, hvis man ikke lige ved at den er der. Men den er træls!

Efter gentagne besøg hos klinikken, endte det med, at jeg skulle i fuld narkose, for at de skulle operere den ud. Men denne operation var uden held, så kirtlen er tilbage "i fuld flor", og nu er jeg så henvist til Øre, næse & hals afdelingen på Holstebro sygehus.

Der skal jeg så op til indledende samtale om en ny operation på fredag. Der er afsat 2-3 TIMER til samtalen, da der skal oprettes og føres journal, plus jeg har diverse samtaler med lægen, sygeplejersken og vist også en anæstesilæge... Synes det er noget omfattede, men hvis det er det der skal til, for at jeg succesfuldt får fjernet den kirtel, ja "so be it"! Dog frygter jeg stadig det med arkosen. Da jeg skulle i narkose i Herning var jeg skræmt fra vid og sans, for tænk hvis jeg nu ikke vågner igen. De tanker er så småt på vej op til overfladen igen, også selvom jeg ved, at der i teorien ikke er noget at være nervøs for...

Nå, det blev en længere smøre.