onsdag den 6. oktober 2010

På fredag

Før jeg fødte Lærke, fik jeg en underlig "bobbel" i munden - på indersiden af læben nærmere bestemt. Jeg spurgte min egen læge, om det var noget han kunne hjælpe mig af med, men han henviste til øre, næse & halsklinikken i Herning, for den var for stor til, at han ville pille ved den.

Den, fandt jeg så ud af, er en spytkirtel, som er tilstoppet, hvilket resulterer i, at den vokser sig større og større, dog uden at det bliver sådan, at man ikke kan lukke munden. Egentligt kan man heller ikke se den ude fra, hvis man ikke lige ved at den er der. Men den er træls!

Efter gentagne besøg hos klinikken, endte det med, at jeg skulle i fuld narkose, for at de skulle operere den ud. Men denne operation var uden held, så kirtlen er tilbage "i fuld flor", og nu er jeg så henvist til Øre, næse & hals afdelingen på Holstebro sygehus.

Der skal jeg så op til indledende samtale om en ny operation på fredag. Der er afsat 2-3 TIMER til samtalen, da der skal oprettes og føres journal, plus jeg har diverse samtaler med lægen, sygeplejersken og vist også en anæstesilæge... Synes det er noget omfattede, men hvis det er det der skal til, for at jeg succesfuldt får fjernet den kirtel, ja "so be it"! Dog frygter jeg stadig det med arkosen. Da jeg skulle i narkose i Herning var jeg skræmt fra vid og sans, for tænk hvis jeg nu ikke vågner igen. De tanker er så småt på vej op til overfladen igen, også selvom jeg ved, at der i teorien ikke er noget at være nervøs for...

Nå, det blev en længere smøre.

3 kommentarer:

  1. Det er bare aldrig sjovt at skal have lavet samme operation flere gange.
    Håber det bliver den sidste :)

    SvarSlet
  2. Svarer lige her, selvom det ikke har noget med dit indlæg at gøre.
    Hvis du har problemer med opskriften er du velkommen den aften hvor jeg inviterer hæklehøns m.fl. en dag i den kommende tid.
    Du kan på kort tid lige få styr på det.
    Det har nok mest med teknik at gøre om de bliver fine eller ej.

    Der er jo ikke langt fra Ikast til Silkeborg.

    SvarSlet
  3. Ihh Karen... Det ville være skønt! Ved du hvornår det bliver??

    SvarSlet