Så blev det 19. december og det har været en LANG dag... Lærke startede kl 00.40 med at kaste op og hun havde feber. Det har været en lang nat, og kl 4 ringede vi til vagtlægen, for vi kunne læse os til, at spædbørn med feber og opkast ikke er så hensigtsmæssig, og det var vagtlægen enig med os i. Så hun sendte en læge der dukkede op en halv time (!!!!!) efter. (Det var altså hurtigt synes vi - men vi klager ikke!)
Han tjekkede Lærkes lunger, hals og ørere og der var heldigvis ikke noget at se/ høre på hende, så vi gik i seng igen, for at forsøge at sove lidt mere.
Lærke var i vores seng, så det var minimalt hvad jeg sov, men heldigvis fik Lærke sovet noget!
Dagen i dag har så selvfølgelig stået på pleje af feberramt barn, og da feberen var på det højeste (den er nemlig faldet igen - pheuuu) havde hun 39,3. Her til aften er vi så på 38,7 for halvanden time siden, så ned ad gående... Heldigvis.
Nu håber vi så på en nogenlunde rolig nat - Lærke er faldet i søvn imellem os i barnevognen, så vi skal "bare lige" have hende gelejdet ind i hendes egen seng om lidt, så mor her også kan nå at sove lidt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar