Ida er med i konkurrencen om at blive Danmarks sødeste baby. Ikke at jeg på nogen måde har en intention om at hun skal blive det, for selv om jeg jo selvfølgelig mener, at hun er lige præcist det, så er det (desværre) en ret påvirkelig konkurrence.
Konkurrencen er lavet af Photocare, og i alle de byer, hvor der er en Photocare forretning, er der "indledende" runder indtil 27/4 (mener jeg), hvorefter det bliver til den landsdækkende konkurrence. Man kan stemme på nettet og i de fysiske butikker, og der er MANGE kønne unger at stemme på.
Lærke var med i konkurrencen for 2 år siden, og det var en fin oplevelse. Allerede dengang stillede jeg dog spørgsmålstegn ved, hvordan de vælger at lave konkurrencen. Der er nemlig ikke de samme "regler" for alle.
Med regler mener jeg, at det er langt fra alle, som får samme forudsætninger for at få taget et "opstillet" billede. Den baby der vandt da Lærke var med, var en dreng der sad i/på en stor stak dæk, med en flot "eskimo" hat på samt de rigtige gammeldags kørebriller i panden. (Et, i min verden, MEGET opstillet billede, men meget flot og knægten var sgu sød at se på!)
I år er der mange søde billeder ligeså. Et med en knægt i fine bukser, ingen trøje og med seler. Og så med et kækt smil på læben. Og en lille prinsesse med strutskørt og stor solhat. De er mægtig fine og det er da sikkert én af dem som ender med at vinde.
Det er så her de forskellige forudsætninger for et godt billede kommer ind i billedet - so to speak... Jeg havde alle intentioner om at "spille med" i år og havde fået fat i perlekæder og en hjemmehæklet blomst til hovedet og en fin blebuks med ordene "Too Cute" på numsen. Men nej nej... Ind og af overtøjet kom datteren min, og så var det lige ind foran kameraet uden yderlige muligheder. Jeg fik knap et ord indført. Så Ida "poserer" i hendes almindelige sparkedragt, som selvfølgelig er super sød, men nok ikke på højde med mange af de opstillede billeder.
Jeg ville ønske, at der var "lige regler" for alle, så det reelt var udseendet der blev dømt på, og ikke "opstillingen" af billedet. Og nu ved jeg godt, at det kommer til at lyde en smule indebrændt, men når alt kommer til alt, så er jeg bare glad for, at Ida har fået taget billederne, ligesom Lærke fik i sin tid, for så er der da reddet et fint billede til bedsteforældrene! :)
Her er min lille sjover - siddende på mit skød (jeg fik lige et hvidt lagen smidt over kroppen) og charmer sig helt ind under huden på mig og resten af min familie!
Ved du hvad, du har virkelig ret til at føle sådan, for jeg vil give dig helt ret i, at det ikke er ens betingelser for alle.
SvarSletMen sødt er billedet i hvert fald - selvom det ikke er opstillet.
Tusinde tak Anja - jeg er også glad for billedet, for hun er fanget som hun er i virkeligheden: glad og fuld af smil! :)
SletJeg har også haft begge unger med - og du har helt ret. Det er ikke en lige konkurrence. Christians billede er et helt normalt lækkert børnebillede og det står herhjemme i stuen, og det er mig helt ligegyldigt at han ikke kom videre. Men My's billede var simpelthen så ringe, at jeg ikke ville give penge for at få det med hjem. Og så var jeg bare glad for at jeg ikke skulle betale for at få hendew fotograferet. Og jeg undrede mig såre over at en fotograf kunne være tilfreds med de billeder de viste os, for de var mildest talt forfærdelige.
SvarSletMen det er nu et ganske lækkert billede af din lille trold - så glad hun ser ud