Så skriver vi uge 46 om 4 timer. Så der der kun 6 uger tilbage af 2013 - det er da lidt vildt synes jeg.
Der sker mange ting her hjemme for tiden. Ida øver og øver for at komme til at gå - hun går nu med kun én støttehånd og er ivrig for at komme til at gå.
Lærke har taget lidt et skridt tilbage og bruger nu igen ble - for en periode i hvert fald. Hun havde mange uheld hver dag - og har måske nok ikke været helt 100% klar da vi tog bleen, så vi satser på, at det bliver for en kort periode kun.
Morten arbejder på livet løs og er for tiden i printafdelingen, hvilket betyder, at han møder tidligt og har så også tidligere fri. Det er SKØNT at have en mand der kommer hjem i nogenlunde ordentlig tid!
Og jeg er så tilbage i ledigheden, og skal hele møllen igennem - igen. Det er imponerende, at bare fordi man har været ude af systemet i knap et år, så tager de det som om, at man ikke har prøvet noget som helst før, og så skal jeg have de samme informationer IGEN. Jeg gider det virkeligt ikke, så ville ønske at jeg bare kunne lande et job!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar