søndag den 10. november 2013

En ny uge truer

Så skriver vi uge 46 om 4 timer. Så der der kun 6 uger tilbage af 2013 - det er da lidt vildt synes jeg.

Der sker mange ting her hjemme for tiden. Ida øver og øver for at komme til at gå - hun går nu med kun én støttehånd og er ivrig for at komme til at gå.

Lærke har taget lidt et skridt tilbage og bruger nu igen ble - for en periode i hvert fald. Hun havde mange uheld hver dag - og har måske nok ikke været helt 100% klar da vi tog bleen, så vi satser på, at det bliver for en kort periode kun.

Morten arbejder på livet løs og er for tiden i printafdelingen, hvilket betyder, at han møder tidligt og har så også tidligere fri. Det er SKØNT at have en mand der kommer hjem i nogenlunde ordentlig tid!

Og jeg er så tilbage i ledigheden, og skal hele møllen igennem - igen. Det er imponerende, at bare fordi man har været ude af systemet i knap et år, så tager de det som om, at man ikke har prøvet noget som helst før, og så skal jeg have de samme informationer IGEN. Jeg gider det virkeligt ikke, så ville ønske at jeg bare kunne lande et job!!

mandag den 4. november 2013

50 dage til jul

På min telefon har jeg en nedtælling til jul, og i dag kunne den fint præstere et 50 tal i nedtællingen.

De dage kommer jo nok til at gå hurtigt, og inden vi får set os om er det den 23. og lillejuleaften og ungerne er helt oppe og køre over den store dag der venter.

Men inden da, skal vi igennem hele november og al forventningens glæde om at nå til 1. december hvor juleglæden endelig kan slippes løs.

I år skal vi desuden rigtig introducere konceptet julekalender for Lærke. Jeg har købt både Jul på slottet og Nissebanden i Grønland, og så glæder jeg mig bare til at se, hvad hun synes er mest spændende - hvis altså hun synes det er noget ved. Det er der jo ikke nogle garantier for.

Og i år skal vi for første gang holde jul hjemme. Det er noget meget stort i min verden, og jeg glæder mig afsindigt til at skulle lave alt maden, gøre klar og ikke skulle tænke på, hvornår vi skal hjem med pigerne, så de kan komme i deres egen seng. I år bliver de puttet i deres egen seng, og vi kan nyde aftenen uden hurlumhej. Jeg tror på, at det også bliver en skøn aften for pigerne, som kan lege med deres legesager hele tiden, og ikke bare skal se på træet og vente utålmodigt.

Men utålmodigheden kommer nu nok frem alligevel, men jeg glæder mig til det hele. :)