onsdag den 11. maj 2011

Indbydelser til 1 års fødselsdag

Så er der sendt indbydelser ud til den nærmeste familie, om Lærkes 1 års fødselsdag... De er blevet så fine - med billed af Lærke og fin skrift osv. Jeg fik dem lavet på Vistaprint.dk og fra jeg havde bestilt til jeg havde dem herhjemme gik der ikke mere end 4 dage (til trods for at der stod i bestillingen, at der ville gå op til 14 dage inden de var fremme.)

Nå, men i skal da ikke snydes for billedet, som er på invitationen (taget skærtorsdag 2011, den dag, hvor hun blev 10 måneder gammel):

søndag den 8. maj 2011

Mors dag

I dag har været en skøn dag. Mors dag - den første i min karriere som mor!

Jeg fik lov til at sove længe, da det var Mortens "tur" til at stå op sammen med Lærke, og da jeg kom op, var det til to fine gaver. Den ene var specifik fra Lærke og den anden fra Morten.

Jeg startede med at åbne gaven fra Morten, og det var en Smart Box (gavekort) til lidt velvære, så jeg skal til Silkeborg en dag og have en skøn ansigtsbehandling... Behøver jeg sige, at je gglæder mig?

I den anden gave var der en hjerte medaljon med plads til to billeder. Så nu skal jeg have fundet et par billeder af Lærke, som kan tilpasses i størrelsen, så hun altid er med mig.

Efter at Lærke var færdig med at sove, tog vi om til Lærkes Farmor og Farfar, for Farmor skulle have hendes mors dags gave: et gavekort til Golfshoppen + lidt godt chokolade. 
Og vi sluttede af ved Mormor og Morfar med en fælles Mors og Fars dags gave: to billetter til Linje 3's show i MCH.

mandag den 2. maj 2011

Vuggestue start

Så er Lærke blevet så stor, at hun er startet i vuggestuen. Det er et nyt og spændende liv, som kører den lille dame træt på en hel ny måde. 
I sidste uge startede hun op om tirsdagen (mandag var jo 2. påske dag) og vi fik en meget træt datter hjem efter blot en time deroppe.

Hele ugen blev brugt deroppe med aflevering omkring 9.30 - 10 og afhentning lige inden 12. Alle dage har været positive og hun har været i godt humør både ved afhentning og aflevering.
Men i weekenden har hun været meget Mor og Far syg. Vi har ikke kunnet få lov til at gå nogle steder, uden at hun har været ked af det, men her til morgen var det vist ok igen.

I dag starter vi så op på ugen, hvor der skal bruges endnu mere tid deroppe. I dag blev hun afleveret ved 9 tiden og skal så prøve at sove til middag deroppe (uden sin elskede flaske!) så jeg glæder mig MEGET til at høre, hvordan det er gået. (Har faktisk lidt ondt i maven over det!)

søndag den 24. april 2011

Kagen til Julian

Julian er min studievenindes store dreng. Han blev 2 år i fredags, og skulle selvfølgelig have en kage. Han er skudt i Babapapa, så det skulle kagen gerne bære præg af. 
Det er 3 chokoladebunde med lys chokoladeganache lavet på Marabou med Daim og et lag jordbær/ mascaponecreme med friske jordbær.


Overtræk og pynt er af Wilton fondant.

Lærke griner stort

Lærke griner af vores hund Neela
Published with Blogger-droid v1.6.8

onsdag den 13. april 2011

Stilhed

Der har været en øredøvende stilhed her på bloggen, da der har været en masse at se til i den sidste måneds tid. Vi er ved at være klar til at Lærke skal ud og passes, og have nogle andre stimuli end dem vi kan give herhjemme.

Efter et par opkald til pladshenvisningen her i byen, fik vi at vide, at der INGEN chance var for, at Lærke kunne komme i vuggestue, selv om det var det vi helst ville for hende.

Dette affandt vi os så med og fik derefter tildelt en sød dagplejer, og hende nåede vi også at have et godt opatartsmøde med, men for at det ikke skulle være løgn, så ringede de fra vuggestue pladsanvisningen dagen efter mødet, for at sige, at nu var der altså en plads til Lærke i en af de to vuggestuer, som vi havde ønsket i sin tid.

Så nu er det på skinner, at Lærke skal starte i vuggestue efter påsken. Lærke og jeg var på besøg i gruppen, som Lærke skal tilhøre - "Spilopperne" i mandags, og Lærkes kommende kontakt pædagog var meget imponeret over Lærke, for der var ingen generthed over for hverken pædagoger, pædagogmedhjælperne eller de andre børn.

Så det bliver spændende. Nu skal vi "bare" have Lærke vænnet af med hendes vane med at skulle have en flaske at ligge med, for at hun kan sove... Det bliver nok en udfordring!

fredag den 4. marts 2011

Macarons

Endnu et punkt på listen over ting, som jeg vil have afprøvet inden længe er de efterhånden meget berømte macarons. De ser SÅ lækre ud og man kan jo lave dem i en million forskellige farver... Mon ikke jeg skulle prøve mig frem med nogle forårsfarver og så med en lille ganach imellem..? Så kan man da ikke andet end blive i godt humør!