onsdag den 27. juli 2011

Jeg har fået en blog award!

Jeg har fået en blogaward af Anja fra Zoomsnoren, og det er jeg meget stolt over! Sikke da en ære, og så fordi jeg er kreativ. :o) Det skal lige siges, at det er på Kreakager, jeg har fået den!
Reglerne for awarden er:
1. Man skal linke til den, man har fået awarden af.
2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere, der har færre end 100 faste læsere.
3. Man skal svare på 5 spørgsmål.
1. spørgsmål:
Hvorfor begyndte du at blogge ?
Jeg nedlagde min gamle hjemmeside, men manglede et sted, hvor jeg kunne formidle nogle af de ting, som jeg laver i fritiden. Og her er blogs jo det oplagte valg.


2. spørgsmål:
Hvilke blogs følger du?

Jeg følger primært kreative blogs, men det er alt fra syning til kort og kager. Elsker at snuse rundt på nettet, for at finde inspiration til kreative udfoldelser!

3. spørgsmål
Favoritfarver?
Jeg er meget rød, men er generelt ikke farve kritisk. Jeg har stor kærlighed til alle farver og nuancer.

4. spørgsmål
Favoritfilm? 
Åhh, nu er jeg nok det, som mange ville kalde en film nørd, så der er MANGE! Men hvis jeg skulle vælge én ud, så er det nok The Shawshank Redemtion (Et liv udenfor), da den virkelig sætter nogle tanker i gang hos mig. Af andre kan nævnes 7 Pounds, Enchanted og Beauty and the Beast (tegnefilm).

5. spørgsmål
Hvilke lande vil du besøge og hvorfor?

Igen er der mange om buddet. Jeg VIL til Australien da jeg har familie dernede, og jeg VIL til USA for at opleve storheden derovre. Ellers har jeg ønsker om at komme til Italien, Kroatien og Rusland.


Hvem skal jeg så sende awarden videre til...? Jo - det må blive de følgende:
Marianne med Kager skal der til for hun er bare SÅ super dygtig.

Lupe med hendes skønne blog om alt mellem himmel og jord!

Kagedage, fordi jeg altid savler over hendes mange indlæg.

Trylleæblet fordi jeg ofte kan fide god inspiration her!

og sidst men ikke mindst: Kageteenageren for alle de skønne opskrifter og ideer!

- Tak et kig på bloggene, det kunne jo være du blev fanget! :o)

onsdag den 11. maj 2011

Indbydelser til 1 års fødselsdag

Så er der sendt indbydelser ud til den nærmeste familie, om Lærkes 1 års fødselsdag... De er blevet så fine - med billed af Lærke og fin skrift osv. Jeg fik dem lavet på Vistaprint.dk og fra jeg havde bestilt til jeg havde dem herhjemme gik der ikke mere end 4 dage (til trods for at der stod i bestillingen, at der ville gå op til 14 dage inden de var fremme.)

Nå, men i skal da ikke snydes for billedet, som er på invitationen (taget skærtorsdag 2011, den dag, hvor hun blev 10 måneder gammel):

søndag den 8. maj 2011

Mors dag

I dag har været en skøn dag. Mors dag - den første i min karriere som mor!

Jeg fik lov til at sove længe, da det var Mortens "tur" til at stå op sammen med Lærke, og da jeg kom op, var det til to fine gaver. Den ene var specifik fra Lærke og den anden fra Morten.

Jeg startede med at åbne gaven fra Morten, og det var en Smart Box (gavekort) til lidt velvære, så jeg skal til Silkeborg en dag og have en skøn ansigtsbehandling... Behøver jeg sige, at je gglæder mig?

I den anden gave var der en hjerte medaljon med plads til to billeder. Så nu skal jeg have fundet et par billeder af Lærke, som kan tilpasses i størrelsen, så hun altid er med mig.

Efter at Lærke var færdig med at sove, tog vi om til Lærkes Farmor og Farfar, for Farmor skulle have hendes mors dags gave: et gavekort til Golfshoppen + lidt godt chokolade. 
Og vi sluttede af ved Mormor og Morfar med en fælles Mors og Fars dags gave: to billetter til Linje 3's show i MCH.

mandag den 2. maj 2011

Vuggestue start

Så er Lærke blevet så stor, at hun er startet i vuggestuen. Det er et nyt og spændende liv, som kører den lille dame træt på en hel ny måde. 
I sidste uge startede hun op om tirsdagen (mandag var jo 2. påske dag) og vi fik en meget træt datter hjem efter blot en time deroppe.

Hele ugen blev brugt deroppe med aflevering omkring 9.30 - 10 og afhentning lige inden 12. Alle dage har været positive og hun har været i godt humør både ved afhentning og aflevering.
Men i weekenden har hun været meget Mor og Far syg. Vi har ikke kunnet få lov til at gå nogle steder, uden at hun har været ked af det, men her til morgen var det vist ok igen.

I dag starter vi så op på ugen, hvor der skal bruges endnu mere tid deroppe. I dag blev hun afleveret ved 9 tiden og skal så prøve at sove til middag deroppe (uden sin elskede flaske!) så jeg glæder mig MEGET til at høre, hvordan det er gået. (Har faktisk lidt ondt i maven over det!)

søndag den 24. april 2011

Kagen til Julian

Julian er min studievenindes store dreng. Han blev 2 år i fredags, og skulle selvfølgelig have en kage. Han er skudt i Babapapa, så det skulle kagen gerne bære præg af. 
Det er 3 chokoladebunde med lys chokoladeganache lavet på Marabou med Daim og et lag jordbær/ mascaponecreme med friske jordbær.


Overtræk og pynt er af Wilton fondant.

Lærke griner stort

Lærke griner af vores hund Neela
Published with Blogger-droid v1.6.8

onsdag den 13. april 2011

Stilhed

Der har været en øredøvende stilhed her på bloggen, da der har været en masse at se til i den sidste måneds tid. Vi er ved at være klar til at Lærke skal ud og passes, og have nogle andre stimuli end dem vi kan give herhjemme.

Efter et par opkald til pladshenvisningen her i byen, fik vi at vide, at der INGEN chance var for, at Lærke kunne komme i vuggestue, selv om det var det vi helst ville for hende.

Dette affandt vi os så med og fik derefter tildelt en sød dagplejer, og hende nåede vi også at have et godt opatartsmøde med, men for at det ikke skulle være løgn, så ringede de fra vuggestue pladsanvisningen dagen efter mødet, for at sige, at nu var der altså en plads til Lærke i en af de to vuggestuer, som vi havde ønsket i sin tid.

Så nu er det på skinner, at Lærke skal starte i vuggestue efter påsken. Lærke og jeg var på besøg i gruppen, som Lærke skal tilhøre - "Spilopperne" i mandags, og Lærkes kommende kontakt pædagog var meget imponeret over Lærke, for der var ingen generthed over for hverken pædagoger, pædagogmedhjælperne eller de andre børn.

Så det bliver spændende. Nu skal vi "bare" have Lærke vænnet af med hendes vane med at skulle have en flaske at ligge med, for at hun kan sove... Det bliver nok en udfordring!