onsdag den 2. april 2014

Om at se fremgang

I dag havde mit ene engelskhold test som de også skal have til eksamen. Det er en "læs og forstå" test som de har 1 time til at lave. Der er en smule tekst og så skal de svare på en masse spørgsmål som de skulle have forstået ud fra teksten. 
I dag havde jeg så en generel fremgang hos alle elever (undtaget én). Det var så fedt at se og det var især sjovt at se én af dem der havde fået top karakter højlydt ærge sig over at hun havde taget fejl af of og off. Det var bare såååå dumt. Kunne jo kun give hende ret. :)

Nu glæder jeg mig til at se om det bliver ved med at gå frem ad for dem!!

tirsdag den 1. april 2014

Weekend i København

Fredag eftermiddag kørte vi sammen med et hold gode venner til København. Vores ven skulle løbe VM i halvmarathon om lørdagen og vi var med som det tynde øl. 
Vi kom til lejligheden ved 16 tiden og så tog vi ellers ind til centrum for at shoppe. 
Vi afsluttede aftenen i centrum med aftensmad på MAD. Nui det var god mad!!! Lækker lækker burger og fed diner stemning. 

Lørdag gik min veninde og jeg til centrum allerede ved 10 tiden - igen for at shoppe. Løbet startede først kl 13 så manden min og kammeraten blev i lejligheden indtil det var tid til at han skulle afsted mod startstedet. 

Vi gik København tyndt og fik besøgt alle de steder som vi havde snakket om hjemmefra (blandt andet KOK, Blomsterberg og Le Glace) og nød ellers bare det skønne, skønne forårsvejr. 

I Disney shoppen lagde vi en del penge for både service til pigerne, et par bamser og to dukker der synger. Den ene var Ida med det samme meget glad for og Doctor McStuffins blev valgt fra frem for Sofia den første. 

Pigerne havde hygget sig hos Mormor og Morfar men tror nu nok at de også havd savnet os. (Det vælger jeg i hvert fald at tro på!)

søndag den 10. november 2013

En ny uge truer

Så skriver vi uge 46 om 4 timer. Så der der kun 6 uger tilbage af 2013 - det er da lidt vildt synes jeg.

Der sker mange ting her hjemme for tiden. Ida øver og øver for at komme til at gå - hun går nu med kun én støttehånd og er ivrig for at komme til at gå.

Lærke har taget lidt et skridt tilbage og bruger nu igen ble - for en periode i hvert fald. Hun havde mange uheld hver dag - og har måske nok ikke været helt 100% klar da vi tog bleen, så vi satser på, at det bliver for en kort periode kun.

Morten arbejder på livet løs og er for tiden i printafdelingen, hvilket betyder, at han møder tidligt og har så også tidligere fri. Det er SKØNT at have en mand der kommer hjem i nogenlunde ordentlig tid!

Og jeg er så tilbage i ledigheden, og skal hele møllen igennem - igen. Det er imponerende, at bare fordi man har været ude af systemet i knap et år, så tager de det som om, at man ikke har prøvet noget som helst før, og så skal jeg have de samme informationer IGEN. Jeg gider det virkeligt ikke, så ville ønske at jeg bare kunne lande et job!!

mandag den 4. november 2013

50 dage til jul

På min telefon har jeg en nedtælling til jul, og i dag kunne den fint præstere et 50 tal i nedtællingen.

De dage kommer jo nok til at gå hurtigt, og inden vi får set os om er det den 23. og lillejuleaften og ungerne er helt oppe og køre over den store dag der venter.

Men inden da, skal vi igennem hele november og al forventningens glæde om at nå til 1. december hvor juleglæden endelig kan slippes løs.

I år skal vi desuden rigtig introducere konceptet julekalender for Lærke. Jeg har købt både Jul på slottet og Nissebanden i Grønland, og så glæder jeg mig bare til at se, hvad hun synes er mest spændende - hvis altså hun synes det er noget ved. Det er der jo ikke nogle garantier for.

Og i år skal vi for første gang holde jul hjemme. Det er noget meget stort i min verden, og jeg glæder mig afsindigt til at skulle lave alt maden, gøre klar og ikke skulle tænke på, hvornår vi skal hjem med pigerne, så de kan komme i deres egen seng. I år bliver de puttet i deres egen seng, og vi kan nyde aftenen uden hurlumhej. Jeg tror på, at det også bliver en skøn aften for pigerne, som kan lege med deres legesager hele tiden, og ikke bare skal se på træet og vente utålmodigt.

Men utålmodigheden kommer nu nok frem alligevel, men jeg glæder mig til det hele. :)

mandag den 1. juli 2013

Sommer - eller mangel på samme!

Lige om lidt er der sommerferie. Eller det vil sige, at i hvert fald ungerne og jeg holder ferie, for indtil i lørdags var det ikke sikkert, hvor meget ferie manden kunne få. Grunden hertil var, at han jo blev fyret OG fritstillet i det tidligere firma han var i, som så også gik konkurs.

I den forbindelse havde hans tidligere firma virkelig røvrendt ham, for havde han ikke været blevet fritstillet, men "bare" fyret, så havde han beholdt sine feriepenge. Men pga. fritstillingen og konkursen, så mistede han dem, da Lønmodtagernes Garantifond har et smuthul i ferieloven.

Så hans ferie hang i en tynd tråd, men hans nye firma er til gengæld meget mere end fair og fleksible over for ham. (Jeg er for øvrigt lykkelig for at han har fået det nye job - til trods for de trælse arbejdstider) De har tilbudt ham, at han får 3 uger sammenhængende, som bliver "betalt" på forskellige måder. Så han kommer til at få de 3 uger, som var planlagt inden alt dette med feriepengene kom frem.

Så vi skal rigtig på sightseeing i Danmark i denne sommer. Så nu venter vi bare på, at det bliver fredag i uge 29... Og at sommervejret kommer, selvfølgelig! :)

God sommer til jer alle!



tirsdag den 18. juni 2013

Om store børn

På fredag bliver min store pige 3 år. Jeg kan slet ikke forstå, at det virkelig er 3 år siden hun kom til verden, på årets længste dag - tilbage i 2010. Det er som om, at hun lige er kommet og vi stadig skal lære hende at kende, men på den anden side, så er det også som om, at hun altid har været her.

Hun er meget selvhjulpen efterhånden, og hun har mange meninger om stort set alt. Hun har udviklet sig sindsygt meget siden nytår. Hun blev en af de store i vuggestuen og det gjorde en del ved hende hjemme også. Hun kunne mere og ville ikke have hjælp til alt. Så kom hun i børnehave, og pludseligt gik det hurtigt med sproget. Ikke fordi det på nogen måde havde været et problem før børnehaven, men hun har bare taget stormskridt efter børnehavestart. Det negative ved børnehavestarten er så, at hendes selvhjulpenhed ikke er blevet bedre - nærmest det modsatte. Men ok, i børnehaven er hun også en af de mindste, og får naturligt nok mere hjælp (igen) når hun beder om det.

Så på fredag skal vi i børnehaven og fejre de 3 år. Eftersom der er en nul sukker politik i institutionen (dog først gældende fra august), så forsøger jeg at efterleve det ved at lave frugtpindsvin (frugtspyd sat i en vandmelon) og regnbue bananmuffins. Lærke er ikke den store kagepige, så frugt er klart mere hendes ønske, men jeg synes ligesom kage hører fødselsdag til. :)


tirsdag den 11. juni 2013

Om at tabe sig og at komme i form

Jeg har ændret på mine kostvaner, og nok især drikkevaner.

Førhen kunne jeg sagtens drikke en masse almindelig sodavand i løbet af en dag, og spise masser af kage og/ eller slik. Der var ALTID noget i skabet, som kunne gøre dagen lidt sødere. Men det er slut nu. Ikke sådan at forstå, at der INTET kommer indenbords, men sodavanden er ændret til light/ zero udgaverne og der er meget sjældent slik og kage i skabet. Eller det vil sige, at det er der, men det bliver bare ikke mig der spiser det.

Nu kan der nemt ligge kage og slik lææææænge og jeg er rimelig stolt af mig selv.

Og så er der det med motionen. Jeg forsøger at gå de steder der er mulighed for at gå til, og nu er jeg så også kommet i gang med Zumba på Wii'en. Nuiiii, det er næsten pinligt, hvor hårdt det var at komme to sange/ danse igennem. Jeg skumsveder, så er nød til at skulle i bad (igen!). :)

Men nu er jeg i gang, og lige om lidt står den på minimum 5 km med barnevognen. Håber solen kommer en smule igennem, så det bliver lidt varmere.

God dag derude.